Vapper var en estisk trawler bygget i 1974. Den var 115 meter lang og 15 meter bred og blev brugt til fiskeri i Østersøen. I 1994 blev Vapper solgt til et skrotningsfirma i Indien og blev bugseret fra Estland til Alang, Indien. Under bugseringen sank Vapper i Østersøen den 19. december 1994 ud for Bornholm. Vraget ligger nu på ca. 25 meters dybde og er et populært dykkersted.
Vapper vraget er forholdsvis velbevaret, men skroget er begyndt at korrodere. Dækket er kollapset, og mange af rummene er fyldt med sediment. Vraget er dog stadig genkendeligt, og mange detaljer som skorstene, master og propeller kan stadig ses. Vraget er beboet af et rigt marint liv, hvilket gør det til et attraktivt sted for både dykkere og fotografer.
Dykning
Vapper vraget er et populært dykkersted for erfarne dykkere på grund af dets dybde, størrelse og marine liv. Dykning på vraget kræver dog god planlægning og forberedelse på grund af de potentielle farer som strøm, lav sigtbarhed og dybden.
Ud for masten agter findes i STB side en skorsten eller ventilationskanal lidt under vandoverfladen. I BB side er den knækket af og vraget begynder først ca. 2,5 meter nede. Så hvis du vil fastgøre dykkerskib til agtermasten, er det bedst at sejle op mod masten sydfra. Farligt vrag, afmærket med en nordkardinal lystønde 400 m nord for vraget og med en syd-kardinal lystønde 400 meter syd for vraget. 2 master er synlige over vandoverfladen. Der er adgang ind på broen (styrhuset) via døre forrest i BB side og agterst i STB side. Derudover kan man komme ind gennem det forreste vindue i STB side. “Taget” på broen findes 5 1/2 meter under vandoverfladen. Broen er tydeligt markeret på overfladen, idet en stor antenne placeret på broen, rager 1 1/2 meter ovenud af vandet. Der er yderligere adgang til skibets overbygning gennem en dør agterst i BB side i etagen under broen. Endeligt kan man komme ind i overbygningen og ud under fordækket gennem en gang, der starter i STB side af hoveddækket, inde bag ved spillene. Det er muligt at svømme fra broen og 3 etager ned via trapperne. Trapperne slutter i den gang, der fører ud til hoveddækket agter. På 2. etage under broen befinder infirmeriet (sygehuset) sig forrest i BB side. Man kan tydeligt se operationsbordet midt i lokalet. Lige agter derfor findes infirmeriets sygestue. Den øvrige del af 1. og 2. etage under broen er optaget af kahytter, hvor der primært kan findes rester af madrasser og andet indbo, som senge og borde. Hoveddækket er i 16 meters dybde, og i midten af dækket 10 meter agterefter fra brobygningen findes en åben luge på 1,5 x 1,5 meter ned til maskinrummet. 25 meter længere agterefter på dækket findes en åbning på 2 x 3 meter ned til fiskefabrikken, hvor der er masser af plads. Her findes mange maskiner og transportbånd, samt i STB side et lille kontor i en container. Vragets længde er 102 meter.
Nedenstående oplysninger er mest baserede på den svenske avis “ARBETET” fra 20.12.1994. Skibet “Vapper” er en udtjent Estlandsk trawler med en længde af cirka 115 meter, som sammen med endnu en stor trawler var under bugsering fra Estland til Indien for nedskrotning. Om natten til d. 19.12.1994 knækkede slæbetrossen til “Vapper”, vejret var forholdsvis hårdt og trawleren blev hurtigt vandfyldt og sank på nuværende position. Dele af masterne er ovenover vandet. Det russiske bugserselskab RaffTransFlot, som stod for bugseringen, har 2 gange tidligere i 1994 “tabt” skibe under bugsering. Den ene “Sextant” strandende ved Skateholm ( syd for Ystad) og står stadig der, den anden ved Anholt, men den er siden bjærget.
Vragene som vi dykker ved, kan fremkomme på de mærkværdigste måder: I de baltiske stater og Rusland er store dele af fiskeri og handelsflåderne, såvel som dele af de militære flådeenheder, blevet solgt til ophugning i udlandet. Eksporten af udtjente trawlere, undervandsbåde og øvrige skibe, startede med kommunismens fald i 1989-90 og har siden været støt stigende. Som en sideeffekt af dette, er de danske farvande blevet “beriget” med flere nye spændende dykkermål. Russerne samt deres estiske og lettiske kolleger, har nemlig udvist en forbløffende evne til at tabe og miste de skrottede skibe og undervandsbåde under transporten. Ikke kun vi, men også vore svenske brødre får glæde af disse skibe, som bliver til nye spændende vrag på havbunden! Således har svenskerne indenfor de seneste måneder modtaget to meget store hæktrawlere; en ved Ystad, og en anden syd for Falsterbo. Ved Ystad kludrede russerne, – ud fra et dykkermæssigt synspunkt – ved at den tabte trawler blev blæst ind til fastlandet og grundstødte på så lavt vand, at den ikke kan bruges til dykkervrag. Anderledes forholder det sig imidlertid i tilfældet Falsterbo. Her har russerne i sandhed gjort et glimrende arbejde, idet de i december 1994 forliste den 100 meter lange hæktrawler EB-7580, “Vapper”, på netop den optimale dybde til sportsdykkerbehov, – 26 meter er der til havbunden ved siden af vraget. Skibet står ret op og ned, og er lige netop så stort, at mastetoppene stikker to meter op over overfladen. Herved findes vraget ganske nemt, og det er let at planlægge dykningen. Med de to mastetoppe som indikatorer, kan man ankre ved enten stævn, midtskib eller hæk, eller man kan sågar gøre som vore svenske dykkerkolleger, – binde fast direkte på masterne. Ydermere hjælper det under vragsøgningen, at de svenske søfartsmyndigheder har udlagt tre meget store og tydelige farvandsafmærkninger. Det er dog overvejende sandsynligt, at dette ikke er gjort udelukkende for at vise os dykkere vej til vraget, men nærmere er et forsøge på at aflede den øvrige skibstrafik fra vragområdet.
Skibet er så enormt stort og intakt, at der er masser at se på. Med det store styrehus startende i 9 meters dybde, dækket på 16 meter og kølen på 25 meters dybde, er det muligt at planlægge og udføre forskellige typer dykning. Det er en flot oplevelse at svømme langs de høje lodrette skibssider og undersøge vragets mange detaljer. Selvom det er et udtjent skib som forliste undervejs til ophugning, er det fyldt med udstyr, – både indvendig og udvendig. Man ser både mindre genstande som projektører og tågehorn, men også store hydrauliske og elektriske spil til wire og fiskegrej. På styrbord side af overbygningens front er reserveankeret ophængt. Det er et imponerende stort patentanker på ca. 1500 kg. Vore svenske kolleger har envidere været så hjælpsomme, at de har bortfjernet to af styrehusets store luger, samt andre døre, således at vi kan svømme rundt inde i vraget. Denne artikels forfatter er bestemt ikke af den slags dykkere som ellers bryder sig om at kravle rundt inde i skibsvrag, men i tilfældet EB-7580 kan man umuligt lade være. Lugeåbninger, gange og rum, er så store at man mageligt kan svømme rundt og kigge (eller sågar kravle rundt og rode) på en forsvarlig måde. Således svømmede vi under besigtigelsen i januar ind på kommandobroen, – som er enorm og todelt, med en gang imellem. På broen er der store vinduer både foran og agter, idet man herfra har styret ophalning af trawl på agterdækket. Grundet de store vinduesåbninger og broens højde (vanddybden er som nævnt 9 meter), oplyses broen af dagslyset og man kan fint klare sig uden lygter.
I styrbord side er der skabe med masser af russisk lekture, logbøger, faglitteratur og lignende. Svømmer man op til den forreste del af broen, ser man en mængde navigationsinstrumenter og elektronik. En sådan dykkertur giver også mulighed for et nærmere blik på mange af de detaljer som et russisk skib har, – de er faktisk lavet på en lidt anderledes måde, end det vi kender fra vesteuropæisk skibsbygning. Vi så således håndsyede skeder af kunstlæder omkring de elektriske ledninger, russiske stikdåser og lanterner, samt fik detaljeret gransket de forskellige typer russisk skibsmaling.
For de mange som gennem tiderne har undret sig over, hvorfor de russiske skibe er så usandfatteligt rustne, kommer afsløringen og løsningen på gåden her: Hvor vi i Vesteuropa i høj grad har bestræbt os på at fabrikere skibsmalinger, som i et dækkende og vejrbestandigt lag beskytter metallet mod havvandets salt, har de russiske skibsmalingsproducenter valgt en anden strategi. For at opnå det karakteristiske russiske look, har man udviklet malinger, som med tiden trækker sig sammen, og det i en sådan grad, at malingoverfladen ganske krakelerer. Herved opnår det underliggende stål kontakt med det ydre miljøs korroderende kræfter, og de rustrøde striber dannes.
Agter for styrehuset står de to store skorstenstårne. På den øverste del af disse er rederiets bomærke, en smedejernscirkel med nogle sammenflettede bogstaver. Bomærket er sat på en baggrund som udgøres af det russiske nationalflag, som er smykket med ruststriber, idet de blå, hvide og røde malinger også er af den karakteristiske krakelerende kvalitet. Her er der åbnet ind til en dyb skakt, som sandsynligvis går helt ned til maskinrummet. Men her er lidt trang, da det meste af pladsen optages af de meget store udstødningsrør fra maskinen.
Jeg var der d. 31-07-02. Vraget er tydeligvis ved at blive nedbrudt af tidens tand. Der er mande master, davider og wire der er styrtet sammen siden jeg var der sidst. Det er nok en god ide at passe på med at opholde sig omkring daviderne. Trossen der advares om i beskrivelsen driver ikke længere rundt i overfladen. Der er heller ikke noget af vraget der rager op over overfladen. Man kan lige klemme dybdemåleren “op” på 27,5 meter.
Kanonsigt ca. 15 meter, så absolut et af Danmarks bedste vrag at dykker på. Vi sejlede fra Brøndby havn, ca. 25 sømil til position, men så sparede vi også køretiden til Rødvig. Så efter en lille time var vi der. Men det kræver også at er ikke er nogen boller på suppen, når man skal sejle så langt. Det luftede lidt op da vi skulle hjem. Prøv dette vrag, du vil ikke fortryde !!!!!!
Position. 55° 14,39´ N. 12° 48,09´ E., vrag (1,5 m).
Detaljer. Forbudsområdet med centrum i ovennævnte position og radius 500 m, hvor vedkommende sejlads og dykning var forbudt, er ophævet.
