< Alle emner
Print

Tom Pyman

Dykket

  • Position: 57.68593, 10.4155
  • GPS Position:
  • WGS84:
  • ED50:
  • Dybde: 8m
  • Niveau:
  • Tilgængelighed:
  • Kørselsbeskrivelse:
  • Liv:
  • Bund:
  • Strøm:
  • Noter:

Tekniskdata

  • Vragtype: Dampfragtskib
  • Længde: 67,1m
  • Brede: 9,1m
  • Dybdegang: 5,1m
  • Tonnage: 624brt
  • Motor:
  • Last:
  • Passagerer:
  • Besætning:

Karriere

  • Andet Navn:
  • Værft: Denton i West Hartlepool
  • Rederi: Pyman & Co.
  • Kaptajn:
  • Land:
  • Skæbne: Stranding
  • Forlisdato: 29/3-1890
  • Tilstand:

Historie


Redningsbåden fra både Kandestederne og Gl. Skagen deltog i redningsarbejdet.
Trods ihærdig indsats fra de lokale redningsbåde omkom 7 besætningsmedlemmer, medens 10 blev reddet. De 7 omkomne søgte at redde sig i skibets redningsbåd.
Ved siden af skibsvraget ligger en vinge fra et engelsk fly, en Handley Page “Hampden”, der den 21. juli 1940 blev beskudt af antiluftskyts ved Frederikshavn. To besætningsmedlemmer blev dræbt da flyet styrtede ned her ved Kandestederne, de ligger begravet på Skagen Kirkegård. To andre forsøgte at flygte, men hurtigt taget til fange.

Redningsstation Kandestedernes protokol: År 1890. Natten mellem 29. og 30. marts, storm af V.N.V. klar luft, aften kl. et kvarter i otte blev telefoneret fra Gl. Skagen, at et dampskib var indstrandet vest for Spirbakken. Der blev øjeblikkelig ved telefon sendt bud til mandskabet og hesteejerne i Rannerød til hurtigst at møde ved Stationshuset. Kl. 9. var det fornødne mandskab mødt ved stationshuset.
Redningsbåden blev forspændt med 6 par heste og 2 par for raketapparatet. Der kørtes hurtigst muligt 1/2 mil, båden aflæsset et langt stykke til luvart af skibet og blev hurtigt gjort klar til at gå ud. Kl. 9.30 sattes båden fra landgrunden bemandet med stationens 10 mand samt 2 andre stedfortrædere, men ved det første forsøg lykkedes det ikke at få forbindelse med skibet på grund af den høje sø og en
rasende østgående strøm og vi drev i læ og måtte landsætte.
Båden blev pumpet læns for atter igen at gøre forsøg.
Samtidigt så vi en klynge mennesker kommende øst fra langs stranden som vi troede var Høwboere, men det var 10 mand af skibets besætning og de forklarede mig, at der var 7 tilbage på skibet. Lige som vi var ved at på læsse redningsbåden kom Gl. Skagens redningsbåd og kørte forbi op et langt stykke til luvart.
Da vi havde pålæsset båden kørte vi den et langt stykke op da vi kendte strømmens forhold, imidlertid drev dampskibet af 3. revle og drev en kvart mil længere mod øst, 3 kvarte mil fra Station Kandestederne.
Båden gik ud anden gang og fik forbindelse med skibet og lå der 1/2 time, men intet menneske var at opdage. Søen brød voldsomt over hele skibet som stod med forstavnen mod vest og bagbord side mod land, agterskibet stod under vand og skorstenen stod og dinglede. Gl. Skagens redningsbåd havde været i skibets nærhed og havde skønnet, at ingen var ombord.
Efter at vi var kommet i land med vores redningsbåd erfarede vi at 4 lig var drevet ind langt nede på stranden sammen med 2 både og skibets redningsbåd, som drev fra borde med de 10 mand der kom i land, det antages, at de 7 ombordblevne mænd er gået i bådene og druknet -efter senere kundskab er de 4 indrevne ligs ure gået itu på omkring kl. 9.30, altså må de skibbrudne 7 mand været gået fra borde før redningsbådene ankom til strandingsstedet.
Vraget var helt dækket af sand i foråret 1998! Opmærksomheden henledes på ERATO, som skulle ligge i
nærheden.

Dykning

Beliggenhed/Kørselsanvisning

Video

Galleri

Vejr