< Alle emner
Print

S 103 Torpedebåd

Dykket

  • Position: 54.915700 10.118600
  • GPS Position: N 54.54.942 E 10.07.116
  • WGS84: 54:54,05N 10:07,10E
  • ED50:
  • Dybde: 33m
  • Niveau:
  • Tilgængelighed: Båd
  • Kørselsbeskrivelse:
  • Liv:
  • Bund:
  • Strøm:
  • Noter:

Tekniskdata

  • Vragtype: Motortorpedobåd
  • Længde: 34,94m
  • Brede: 5,28m
  • Dybdegang: 1,67m
  • Tonnage: 109brt
  • Motor: 6000 HK
  • Last:
  • Passagerer:
  • Besætning:

Karriere

  • Andet Navn:
  • Værft: Schlichting-Werft, Travemünde
  • Rederi:
  • Kaptajn:
  • Land:
  • Skæbne:
  • Forlisdato:
  • Tilstand:

Historie

Der er indført DYKKERFORBUD PÅ VRAGET på pos WGS 84 54:53,97 10:07,18 med øjeblikkelig virkning pga store mængder sprængstoffer i vraget.
Der advares mod ankring og fiskeri i et område med centrum i positionen 54.54,01 10.07,25 og radius 500 meter.
Stævn i 345 grader.
Et flot vrag, der står ret op og ned, uden de helt store skader fra trawl og lignende, dog mangler den forreste maskinkanon, men den på agterdækket står der stadig.
Ved agterenden og på dækket ligger der dybdebomber, som man skal holde sig fra. Indenfor i døren til styrehuset sidder maskintelegrafen. den stadig sidder der, er nok, at den er af aluminium. Hvis man ikke har for store flasker på, skulle der være en mulighed for at kunne komme ind i den,
men pladsen er trang. Der er mange små detaljer som kan være meget interessante at studere på
dækket, Begynd ikke at kravle ind i den første gang.
Der kan være en smule net på den men ikke noget af betydning. BEMÆRK:Vær opmærksom på dybdebomberne, HOLD FINGERNE VæK!!
Der kan være en del skibstrafik i området, og ikke alle skibe er lige gode til at holde udkik efter dykkerskibe.

Søværns-Orientering nr. 18/76 7.maj 76. Schnell-Boot S 103’s sidste sejlads.
I de første majdage i 1945, i disse dage for 31 år siden, lakkede det store verdensopgør i Europa mod enden. I Vesttyskland tromlede de amerikanske og engelske panserkolonner ubønhørligt frem mod nordøst, medens de russiske styrker foretog det sidste stormløb mod rigshovedstaden Berlin.
I begyndelsen af måneden indledte feltmarshal Montgomery i sin kommandovogn på Låneburger Heide drøftelserne om krigsafslutningen med tyskerne. Alle tyske flådeenheder i de nordtyske farvande fik ordre til at stå nordover gennem Sundet eller Bælterne. Blandt dem var Schnell-Boot S 103. Den 4. maj 1945, samme dag som den betingelsesløse tyske kapitolations dokumenter blev underskrevet, befandt motortorpedobåden sig i den sydlige del af Lille Bælt ud for Als i
nærheden af Mommark, da skæbnen indhentede den. Allierede jagerbombere, der fløj konstant bevæbnede rekognosceringstogter over de danske farvande med ordre om at angribe alt, hvad der bevægede sig på havets overflade, fik under patruljering over Lille Bælt øje på S 103. Motortorpedobåden blev angrebet med raketter og sænket.
31 år skulle der gå, før det sidste kapitel af S 103æs historie kunne skrives.
I Søværns-Orientering Nr. 15 af 9. april i artiklen “15 granater fundet på Færøerne” omtaltes et orienteringsmøde på Langelandsfort om farlige genstande, der kan findes på eller i havet eller liggende på stranden. Blandt tilhørerne til foredraget var et antal medlemmer fra en lokal sportsdykkerklub. Efter mødet kontaktedes foredragsholderen af formanden for klubben. Han meddelte, at klubbens medlemmer ofte dykkede ned til vraget af en tysk motortorpedobåd sydøst for Mommark, men at han ved disse dykninger var lidt urolig, idet vraget tilsyneladende havde dybdebomber ombord. Et par dage senere sendte han Søværnets Minørtjenste en deccaposition på vraget.
I det danske søkort over farvandsområdet var der ikke afmærket noget vrag på den opgivne position, men da vanddybden over vraget var ca. 30 meter, og vraget således ikke var farligt for sejladsen, var dette ikke så mærkeligt.
En af søværnets orlogskuttere udrustet med særligt undervandsdetektionsudstyr, der består af en sonar af særlig konstruktion, en såkaldt side-scan-sonar, blev nogen tid senere sendt til den opgivne deccaposition. Undervandsdetektionsudstyret viste, at der som opgivet lå et vrag på havbunden. en af søværnets svømmedykkere gik ned til vraget og kunne efter opstigningen melde, at det var vraget af en tysk motortorpedobåd fra krigens tid med 5 dybdebomber henne agter. Vraget stod lige på havbunden på 33 meter vand 3 sømil sydøst for Mommark, ca. 2 sømil fra kysten.
Søværnets Minørtjeneste er ved at undersøge mulighederne for at bortsprænge vraget og dybdebomberne, men der er den vanskelighed forbundet hermed, at vraget står lige i nærheden af et undervandskabel.

Chefen for Schnellboot S 103 fortæller.
Søværns-orientering har flere gange fortalt om den tyske motortorpedobåd S 103, der den 4. maj 1945 blev sænket af allierede jagerbombere ud for Mommark på Als. Vraget blev fornylig fundet at svømmedykkere og stedet undersøgt af søværnets minører, der har fastslået, at bådens 8 dybdebomber ligger ved siden af vraget. Undersøgelserne er endnu ikke afsluttet.
Søværns-Orienterings omtale blev bragt af danske dagblade og citeret i vesttyske aviser. Det blev læst af en organisation med det lange navn “Deutsche Dienststelle für die Benachrichtung der n”chsten Angeh”ringen von Gefallenen der ehemaligen deutschen Wehrmacht”, der har sit hovedsæde i Berlin. Organisationen, der navnlig helliger sig omsorg for krigergrave, opsporing af pårørende m.v., satte et efterforskningsarbejde igang, da arkivmateriale vedrørende mange krigsskibe, herunder S 103, er gået tabt. Efter mange anstrengelser og ad mange omveje fik man endelig et resultat, da man fandt et overlevende besætningsmedlem, Obermaschinist Hans Schott i Neuss. Han kendte endnu et par overlevende, og nu har man fundet 9, deriblandt bådens chef, Oberleutnant z.S. Hans Wulf Heckel, som bor i Stelle-Ashausen. Her fortæller han,
hvad der skete den skæbnesvangre majdag:
“Den 2. maj 1945 overtog jeg kommandoen over Schnellboot S 103, der lå i Svendborg. Jeg var velkendt med tjenesten, da jeg i et par år havde været chef og divisionschef ved en torpedobådsflotille i Middelhavet. S 103 var – med undtagelse af enkelte krigserfarne – bemandet med unge uden fronterfaring. Uden mulighed for at give dem en grundig uddannelse fik jeg 2 dage efter min ankomst ordre til som den eneste krigsvante skibschef i den i Svendborg liggende
Schnellboot-skoleflotille at sejle til Flensborg for at undersøge, om de engelske styrker allerede var trængt så langt frem. Man vidste kun med sikkerhed, at de var stødt frem over Eider.
Den 4. maj omkring kl. 1400 løb vi ud i overskyet, delvis regnfuldt vejr. Om bord befandt sig 32 mennesker, hvoraf adskillige, der ikke hørte til besætningen, men som skulle befordres til Flensborg. Luftrummet over Danmark og Nordtyskland var bestandig fyldt med fjendtlige luftfartøjer.
Ca. 1 time efter afgangen blev båden ramt af en eksplosion og flere nedslag. Gennem et hul i skyerne havde en jagerbomber opdaget os. Den angreb først med raketter, der blev en fuldtræffer, og næsten samtidig fik vi flere træffere fra flyets kanoner. Uheldigvis var bådens 4 cm kanon og hele dens besætning sat ud af spillet af raketten. Også vore øvrige våben blev sat ud af spillet, så vi var ganske forsvarsløse. Også bådens motorer blev ødelagt, og selvom den midterste motor endnu gik langsomt frem, kunne vi ikke mere manøvrere. I den følgende halve time blev vi angrebet usfbrudt af 6 bombere – 2 to-motors og 4 en-motors – indtil båden sank. Da vor redningsbåd var fuldstændig gennemhullet, havde vi kun en kapokflåde til rådighed. Det lykkedes at anbringe enkelte hårdtsårede i flåden. 6 lettere sårede eller uskadte besætningsmedlemmer, hvortil jeg selv hørte, måtte klare sig svømmende med blot et tag i flåden. Efter tre kvarters forløb blev vi samlet op af en lille fiskerbåd fra Mommark, som bragte os i land. Af de 32 ombordværende overlevede kun 12.
Jeg erfarede fra chefen for en opankret minestryger, at der ville blive våbentilstand den næste morgen kl. 0800. Netop da vi var kommet i land i Mommark, så vi ude i Lille Bælt en undervandsbåb, der blev angrebet og beskudt af et kobbel på ca. 30 jagerfly, indtil den sank. Den nøjagtige position for sænkningen kender jeg ikke”, slutter Oberleutnant Heckel sin beretning. Han beklager, at han ikke har fotografier fra S 103, hvilket skyldes den korte tid, han var chef om bord.
Den tyske organisation har i øvrigt anmodet søværnet om at tage skyldigt hensyn til, at der kan være rester af besætningen i vraget, og det vil naturligvis ske. (MST)

Mulighederne for at komme ud til S-103 er mange og de lokale dykkerklubber er at foretrække da de har den fornødne erfaring fra området. Da S-103 kun ligger 3 sømil fra Mommark og 2 sømil fra kysten er sejltiden ikke det som spiller den store rolle. Man kan kun lige nå at lave en dykkerplan og få første hold i dragten, før man har bid og kan sende første hold i vandet med bundtovet. Som alle andre steder i Danmark er vandet som regel grønt og går over i et tiltagende mørke når man kommer ned på de 33 meter, men ved Mommark har man hørt om meget fint sigt i klart vand, så der er gode muligheder for et fint dyk (Har næsten kunnet se overfladen fra bunden !)
Bunden rundt om S-103 er kedelig og et stykke fra båden begynder mudderet at blive tykt (i mudderet ligger de fleste af de 20 omkommende og flere dybhavsbomber. så NIX PILLE !) Selve båden “virker” intakt og er kun lidt begroet, så det er mulighed for at se enkeltheder og fornemme tingenes funktion. Det meste iøjnefaldende ved båden er de to store torpedoporte i hver sin side af stævnen og den store maskinkanon midtskibs bag styrehuset og kommandobroen. Det er muligt at stikke hovedet ind i styrehuset hvor alt desværre er blevet “ribbet”. Foran styrehuset er en firkantet luge/nedgang. samt en rund brønd hvor forreste maskinkanon har stået i sin tid. Lige bag bådens 40 mm kanon midtskibs, kan man se ned til den bageste af bådens tre motorer. Båden har med disse tre motorer kunne skyde en anselige fart, så bådene bar deres navn med rette.

EFTER 15 MINUTTER
Lige foran agterdækket rager skibets sidste maskinkanon godt op i landskabet og på selve agterdækket ligger to små tromler. Den ene er på vej ud over siden, og den anden halvt nede i en luge midt pil agterdækket. Disse beholdere indeholder formodentlig tågesyre, så dem rører man ikke ved. Nu har man snart brugt de første 15 minutter på vraget og det er på tide at finde bundtovet og begynde sin opstigning, der som altid fra denne dybde skal indeholde et sikkerhedsstop på 3 meter i 5 minuttet. S-103 er stadig et besøg værd. nar man tager højde for dybden og det faktum at båden sank i et meget trafikeret område. så det gælder også her om at være godt afmærket. Der har været uheld i området, dog uden tab af dykkere.

Dykning

Beliggenhed/Kørselsanvisning

Video

Galleri

Vejr